Den 19. November 2022 havde vi fornøjelsen af endnu engang at byde velkommen til en musical forestilling i regi af det, vi kalder Musical På Mellemtrinnet (MPM).
Denne gang var det Bølle-Bob, som vi spillede for Jer.
Musicalen handler om Bølle-Bob og hans venner, der altid er klar til at lave sjov og ballade, mens Lisemette er klassens stille og artige pige. Det vil hun gerne lave om på, og derfor søger hun hjælp hos Bølle-Bob. Bølle-Bob vil forstås af de voksne og laver ballade for at opnå de voksnes opmærksomhed, samtidig med at han prøver at finde sin plads i verden som teenager. Han er uhøjtidelig, selvsikker og sjov mens han fører sine venner ud på eventyr i opgøret mod forventningerne fra deres lærer og de voksne derhjemme.